Variant Trailer – dansk kvalitet med lang historie

Variant trailere er et velkendt navn, når det kommer til trailere herhjemme. Faktisk har du kunne købe en Variant trailer de sidste 45 år I Danmark, hvilket virkelig fungerer som en garanti overfor firmaets kunder. Der er nemlig tale om et firma, der har kunne overleve tidens tand og samtidigt være bannerfører indenfor dets niche. Og dette skyldes uden tvivl kombinationen af fremragende kvalitet og enestående sikkerhed.

Hvordan det hele startede

Variant så for første gang dagens lys den 1. Juni i 1975. Selvom Variant på ingen måde havde samme format da firmaet blev stiftet af Niels Buhl, så voksede virksomheden sig dog hurtigt stor. Faktisk var der oprindeligt tale om en lille virksomhed, der blev drevet fra Niels Buhrs værksted i baghaven derhjemme i Høgsholt i Vejle Kommune. To år senere sluttede Niels’ bror Jens Buhl sig til firmaet, hvilket gjorde Variant til en mindre familiejet virksomhed med tårnhøje ambitioner. Siden deres spæde begyndelse har Variant naturligvis udvidet deres produktion, og har siden 1996 kunne findes på deres nye adresse i Vejle. Niels Buhl er i dag pensioneret, og virksomheden drives nu af Jens Buhl og sønnen Andreas.

Danskproducerede trailere

Når du køber en Variant trailer, så køber du først og fremmest en 100% danskejet trailer. Dette betyder blandt andet, at Variants forskellige trailertyper har bestået de strenge danske sikkerhedskrav for at give dig et bredt udvalg af trailere til stort set ethvert formål. Og med over en halv million solgte trailere, så taler tallene for sig selv. Variant trailere er nemlig kvalitet i øverste skuffe. Derudover vil du med en Variant trailer også være med til at støtte dansk erhvervsliv, hvilket naturligvis også er et yderligere plus. Men måske endnu vigtigere, så vil du ved at købe en Variant trailer blive del af et stykke vaskeægte dansk trailerhistorie.

De forskellige Variant trailere

Selvom det hele startede med nogle simple trailere til hobbybrug, så er produktsortimentet hos Variant siden de første år naturligvis blevet udvidet markant. Og i dag kan du nu få dig en Variant trailer til både de helt små private formal, såvel som de mere tunge erhvervsmæssige formål. Variant sælger således bl.a. de følgende trailer typer:

  • Hobby trailere: uanset om du har brug for at flytte eller køre affald på genbrugsstationen, så vil du være godt stillet med denne type Variant trailer.
  • Store trailere til erhvervsformål: hvis du er på udkig efter en kvalitetstrailer med et stort lad, så vil du kunne finde et glimrende udvalg hos Variant.
  • Trailere til maskiner: hvis din virksomhed har brug for at transportere en af jeres tunge maskiner fra A til B, så er Variant naturligvis også leveringsdygtige.
  • Tip-trailere: en tip-trailer fra Variant er perfekt til bade private og erhvervsdrivende, der har brug for at af- og pålæsse stort set hvad som helst.
  • Auto trailere: denne type trailer fra Variant er helt perfekt til sikkert at transportere køretøjer.
  • Lukkede trailere: hvis du er hesteejer, så vil en lukket trailer være et oplagt valg.
  • Bådtrailere: sidst men ikke mindst, så producerer Variant også kvalitetstrailere til bådtransport.

Comments are closed.