En unik mulighed
Ved du, hvad du skal, når du er færdig med folkeskolen? I dag er der mange forskellige muligheder. Det er dejligt at være fri til at vælge, men nogle gange kan det være svært at overskue, hvad man skal vælge.
Når du afslutter folkeskolen, afslutter du den obligatoriske uddannelse, og for første gang skal du nu til selv at vælge din videre vej.
For nogle kan det føles lidt overvældende, men det er faktisk et helt unikt sted at være. For det er nemlig nu, på tærsklen til din videre vej gennem livet, at du har muligheden for at tage et år på efterskole.
Året du aldrig glemmer
På en efterskole kan du kombinere dine særlige interesser med skole og læring. På den måde får du på en efterskole et frirum, hvor du både kan prøve nogle ting af og gå i dybden med de ting, der interesserer dig.
At give sig selv lov til at dyrke sine interesser, kan både fungere som en tiltrængt pause fra den traditionelle skole og hjælpe dig med at afklare, hvilken vej du senere skal gå.
Livet på en efterskole er meget anderledes end det, du kender fra folkeskolen og fra det liv, du kommer til at føre på din videre vej gennem uddannelsessystemet.
Det er nu, inden du går i gang med din videre uddannelse, at du har denne enestående mulighed. Efter efterskolen venter ungdomsuddannelsen, og med den vælger du for alvor din retning. På efterskolen har du et frirum til at kombinere særlige interesser med lærdom og skole.
Hvis du gerne vil vide mere om livet på en efterskole, kan du læse meget mere her. Når man er væk hjemmefra og får de kendte og vante omgivelser lidt på afstand, lærer man sig selv bedre at kende. Billeshave Efterskole ligger ved Middelfart. Tæt på havet og midt i den storslåede fynske natur.
Selvstændighed og rummelighed
Det er ikke kun dig selv, du kommer nærmere på, når du er på efterskole. Du får også et hav af nye venner. Efterskolen er et trygt rum, hvor I vokser og udvikler jer sammen. På en efterskole smelter fritid og skole sammen, og skolens elever får en masse fælles oplevelser.
De fælles oplevelser binder dig og dine venner sammen for altid. Et enkelt år på efterskole vil derfor med garanti være et år, du aldrig glemmer. Det vil være et år fyldt med nye oplevelser, som du tager med dig på din videre rejse.
Når man skal bo sammen med en masse mennesker, lærer man ikke blot nye mennesker at kende. Man lærer også at blive mere rummelig og mere selvstændig. På efterskolen får du en ekstra familie, som består af både elever og lærere. Fyn er Danmarks midte. Herfra kan resten af landet udforskes, og herfra er der heller aldrig langt hjem, hvis man mættet af indtryk trænger til en weekend hjemme. Det er der selvfølgelig også plads til. Efterskolen erstatter ikke dit hjem. Men du får et ekstra sted at kalde hjemme.
Comments are closed.